Middelfart akupunktur logo - yin og yan-tegn samt teksten Mille Kaadt
 





Forside
Om klinikken
Behandlinger
Hjælp imod
Smerter
Stress
Søvnløshed
Hovedpine
Migræne
Depressioner
Angst
Priser
Kontakt



Mille Kaadt

Jernbanegade 75, 5500 Middelfart

I Trekantsområdet, tæt på Kolding,Fredericia, Vejle og Odense

Læs omtale af klinikken her




Logo - Sygesikring Danmark støtter behandlingen
Sygesikring Danmark støtter behandlingen. Klik her for at se hvordan og hvor meget

Tekster, hjemmeside mm.: freelance journalist Jan Simmen, freelance-danmark.dk


 

Her hjalp akupunktur imod: Depression, Angst, Sorg og Bekymring


Solopgang: akupunktur kan hjælpe til at overkomme psykiske problemer

I den kinesiske medicin er der ingen adskillelse mellem det psykiske og fysiske. Når de indre organer fungerer, påvirker det den psykiske tilstand og den psykiske tilstand har omvendt indflydelse på de indre organers funktioner.

Bekymring gav åndenød

En yngre kvinde møder op i klinikken. Hun behandles primært for skuldersmerter, men siden sidste behandling er hendes far blevet indlagt med et kompliceret hjerteproblem. Hun fortæller, at hendes lungefunktion er påvirket. Hun kan ikke løbe, hvilket hun ellers holdte meget af, og selv ved let fysisk udfoldelse, oplever hun åndenød. Sorg sætter sig i brystkassen og påvirker lungernes funktion. Vi fortsætter med at behandle skulderproblematikken, men påbegynder også behandling af lungemeridianen.

Depression: smerter og ukontrolleret vrede

En netop pensioneret mand møder i klinikken. Han har trykken/smerter under ribbenskurvaturen svarende til leverens placering. Under den indledende samtale fortæller han om den vanskelige situation, når arbejdslivet ikke længere er en del af livet. Han oplever sig deprimeret og ukontrolleret vred. Depression stagnerer leverfunktionen, og skaber derved både smerten under ribbenskurvaturen samt vreden.

Fra krigszone til hjælpen i Middelfart: Akupunktur imod posttraumatisk stress

En midaldrende mand møder med posttraumatisk stress og angst efter oplevelser i en krigszone. I øvrigt oplever han problemer med potensen, og det er blevet svært at holde på vandet.

Nyrerenergien påvirkes af angst, og derfor får han problemer med vandladningen. Ligeledes er den påvirkede seksualitet en del af nyreenergien.

Sorg og bekymring gav forstoppelse

En kvinde møder i klinikken med kronisk forstoppelse og dårlig søvn. Hun fortæller, at det har stået på siden hendes søn døde for 3 år siden. Hun bekymrer sig konstant om hvordan det skal gå med hendes andre børn, hendes søns børn og kone.

Bekymring påvirker vores mavefunktion, og skaber i dette tilfælde forstoppelse.

Ying og Yang: I akupunktur påvirker psyken og kroppen hinanden

Det er naturligvis vigtigt, når jeg behandler med akupunktur, at nåle for det umiddelbare problem, men også at se sammenhænge mellem det fysiske symptom og muligheden for, at der er en bagvedliggende følelsesmæssig ubalance.





 



Middelfart akupunktur logo - yin og yan-tegn samt teksten Mille Kaadt